Hvad der for en overfladisk betragtning står som en uimodsagt sandhed er måske ikke så enkel endda.

I vort moderne, teknologiske og regulerede samfund kan vi forledes til at tro, at alle aspekter i tilværelsen kan kontrolleres - også liv og død. Trangen til kontrol medfører paradoksalt nok, at vi ofte opnår det modsatte. Vi ønsker at gøre os usårlige, men er det i virkeligheden sådan, at jo sikrere vi arbejder på at blive, des mere vokser utrygheden? Sundhed er et uvurderligt gode, men skal den dyrkes for enhver pris? Jo mere vi fokuserer på sundhed, des mere må vi beskæftige os med det, der kan true den. Derfor fører sundhedsdyrkelse til sygdomsoptagethed.

Den højt besungne selvbestemmelse kan vel udstrækkes til fødsel og død, tænker vi. Fosterdiagnostik og aktiv dødshjælp er eksempler. Men er det at tage magt over for meget? Vi bliver mennesker på eget ansvar og skal selv have ansvar for liv og død. Er der da blot tale om en tilsyneladende selvbestemmelse, hvor vi svigtes - fordi vi overlades til os selv. Kræver en ny tid en ny etik?

Jo mere lægevidenskaben kan, des mere kommer man til at overveje, hvad man bør. Etik kaldes også ´bør-lære´. Bør vi alt det, vi kan, bare fordi vi kan?