Allerede i 14-15-årsalderen oplevede Illeris, at han spildte sin tid i skolen. Han ville ud i verden, kom i lære i et rejsebureau og fik en lynkarriere i rejsebranchen. Men som 27-årig ville han videre og meldte sig til et studenterkursus. Her oplevede han, at det hele handlede mere om indordning og sortering end om læring, og det blev afsættet for en livslang interesse for læring i både teori og praksis. Illeris blev psykolog, var med til at starte Det frie Gymnasium, blev senere ansat ved det nye Roskilde Universitetscenter og spillede her en central rolle i forbindelse med læring gennem projektarbejde. Sideløbende udviklede han gennem 30 år den læringsforståelse, som i den sidste del af hans karriere gjorde ham bredt kendt inden for den internationale læringsforskning.

Men Illeris' liv har ikke kun handlet om læring og uddannelse. Bogen beretter også om hans interesse for fællesskaber og næsten 40 år som medlem af det økologiske storkollektiv på Svanholm, om hans omfattende rejseoplevelser og om hans baggrund i et miljø præget af grundtvigianske og freudianske strømninger med et tilskud fra en særpræget forståelse af både Marx og Jesus. Det er i denne specielle kombination, han mener at finde en del af forudsætningerne for udviklingen af den bredt dækkende læringsforståelse.