livets retter.

Hun kunne være stor i slag’et. Hun kunne også være det modsatte, og hun kunne nyde at være sylespids. Hun havde sit helt eget greb om publikum, når hun stod på spring til at aflevere en vise. Med sine grønne talende øjne og de lange fingre, der behændigt spandt med, når linjerne skulle tolkes og fortælles.

Liva Weel skrev dagbog det meste af sit liv. Dagbøgerne giver ikke bare et billede af den private Liva - de er også et tidsbillede af dansk revyteater igennem tre årtier, hvor døgnets 24 timer dårligt nok slog til, da karrieren var på sit højdepunkt. Sammen med bl.a. et stort materiale fra Liva Weels familie er hendes seks dagbøger forudsætningen for at kunne skrive denne biografi. Dagbøgerne dækker perioden fra 1917 til 1951, og det er første gang, siden Liva Weel skrev dem, at de alle igen er i brug.