at jeg faktisk har været voldtaget hver uge i 17 år! Det er ikke ligefrem noget, man går og skilter med og er stolt af! Jeg har ikke fortalt det til nogen før nu, hvor jeg fortæller det til dig. Jeg har holdt det hemmeligt af frygt for at blive afvist. Da jeg blev syg, fik familien fortalt historien efter tre års psykologbehandlinger, men det var kun meget overordnet. Alle i familien har formentligt troet, at det var ulykkelig kærlighed, jeg blev syg af. Nogle var endda glade for at få at vide, at jeg havde haft et forhold og dermed et liv! Men de har ingen anelse om, hvordan det forhold var!”
♦♦♦
Haze: ”Ja, men sådan var det altså dengang. Jeg så det som ufrivillig sex, det vidste jeg, hvad var. Og psykologen kan ikke tvinge en til at tale om noget, man ikke er parat til at tale om. Men nu siger jeg det gerne højt. Han var en satyroman. Han kunne ikke styre sine seksuelle lyster, for han var parat til at begå voldtægt for at få dem udlevet! Sådan så han det jo selvfølgelig ikke selv som, for det foregik jo på den pæne måde. Nemlig uden fysisk vold! Det var det, som var så problematisk. Han var så venlig, høflig og galant på samme tid, så jeg registrerede ikke, at det faktisk var voldtægt, selvom hele mit nervesystem prøvede at fortælle mig, at det var det!”
♦♦♦
”Hvis der ikke er nogen som forsøger at ændre kutyme og praksis og dermed præcedens, så sker der jo ingen udvikling på området! Det er også et af mine formål med at skrive min bog. Det er at få bragt ting frem i lyset vedrørende det psykiske arbejdsmiljø på arbejdsmarkedet, så vi kan få fokus på at behandle hinanden mere respektfuldt. At sætte mennesket højere end mammon, penge! At nogen påtager sig deres ansvar og siger, at nu vil vi ikke finde os i det længere, at vores ansatte bliver syge af at gå på arbejde!”
♦♦♦
Haze: ”Jeg håber virkelig, at alle mulige fagfolk inden for fagforeninger, psykiatrien, læger, det offentlige og private sygehusvæsen, topfolk i erhvervslivet og i folketinget vil sætte mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Så vi kan få skabt en præcedens for at få anerkendt psykiske arbejdsskader på lige fod med fysiske arbejdsskader. Vores samfund er bygget op på basis af knowhow, og det er en af Danmarks forcer. Knowhow er vores grundstof. Danmark er blevet eksportør af knowhow inden for det sociale område. Det er mit ønske, at vi også kan blive foregangsland ved at kunne fremvise lavt sygefravær, fordi vi har evnet at opdyrke en virksomhedskultur, som sikrer et godt psykisk arbejdsmiljø!”
♦♦♦
”Og som en lykkelig slutning på alt det hun skulle igennem, så stod prinsen på den hvide hest lige pludselig foran hende og ville giftes. Det havde hun aldrig i sit liv forestillet sig, at det skulle ske for hende. Det var noget af en omvæltning lige pludselig at være to, når hun ellers altid havde været single. Men det var det, som skulle til, for at hun kunne sætte sig selv fri. At møde kærligheden og blive taget ubetinget ind og accepteret 100 procent. Det var det trygge fundament, som gjorde hende modig nok til at dykke ned i fortiden og ind i alt det ubehagelige og pinefulde. Det gjorde hende modig nok til at skrive en bog om det og endda udgive bogen med håb om, at andre kan drage nytte af hendes historie. Sygemeldte som ikke sygemeldte. Virksomheder og fagforeninger. Hele behandlersystemet såvel i den konventionelle verden i det offentlige system som i den alternative behandler verden.”
♦♦♦
”Jeg har givet folk det tilbage, som er