Billigst
CS Megastore
249,00 kr.
Fragt 39,00 kr.
4-5 dage
Gå til butik

Forlagets beskrivelse

"Livet – det forbandede" - den skandaløss og opsigtsvækkende roman, som retter indirekte anklager mod Se og Hør, og de metoder de angiveligt bruger til at anskaffe sig oplysninger om danske kongelige og kendisser.

Bogen har ryddet forsiderne på landets aviser med chokerede reaktioner fra kendte personer...
som eksempelvis Casper Christensen, Remee, Morten Helveg Petersen og en lang række andre kendisser, der muligvis er blevet overvåget via deres personlige oplysninger. Livet er ikke pænt – ind imellem direkte grusomt.

Kvinder, kærlighed, depression, bryllupper, skilsmisser, sex, drugs, blodig vold, hævn, amerikanske bandegangstere, danske tabloidsvin, superstjerner, bumser, ludere, eufori og forfald - life. En brutalt underholdende og tragikomisk thriller om livet, der aldrig er, som vi ønsker – nogle gange ubærligt langt fra. En roman om en sønderjydes succes og deroute i los angeles og igen på danmarks store sladderblad - hvor metoderne er næsten lige så møgbeskidte som i hollywoods rå jungle.

LEKTØRUDTALELSE
"Den meget omtalte roman om bl.a. de journalistiske arbejdsmetoder på ugebladet "Se og Hør" vil interessere mange lånere... Ken B. Rasmussen er tidligere journalist på "Se og Hør," og her i sin selvbiografiske debutroman skriver han om sin tid i USA og på det kulørte ugeblad. Kan sammenlignes med Thomas Rathsacks Jæger og Den hemmelige socialdemokrat. Meget aktuel og debatskabende roman om de tvivlsomme journalistiske arbejdsmetoder på "Se og Hør." Stor læserinteresse her og nu på alle biblioteker."- Lektør: Lone Krøgh

UDDRAG FRA BOGEN
"Chefredaktøren kiggede rundt på de tilstedeværende, mens han blotlagde sit strittende gebis, der så ud som om, det var smidt ind i munden på ham af en blind spastiker.
–Det viser sig, at vores kernelæser hedder Hanne, hun er 47 år gammel og fra Kolding – og så har hun sex en gang om ugen, lørdag aften, når ungerne er lagt i seng, sagde han og holdt en af sine små kunstpauser. Så skraldgrinede han med sin fistelhøje latter.
–Nå, nok om vores snotdumme læsere, fortsatte han så..."

Romanens forfatter Ken B. Rasmussen er tidligere journalist på Se og Hør. Romanen indeholder beskrivelser om, at der på "Set og Hørt" har været anvendt en "tys-tys-kilde", der har leveret oplysninger om kongehusets og diverse andre kendissers kreditkort-transaktioner, hvilket satte bladet i stand til at følge disses gøren og laden.

Ken B. Rasmussens bog har udløst politianmeldelser og skandaler i den danske mediebranche så langt øjet rækker. Sagen trækker paralleller til den britiske News of the World-aflytningsskandale, hvor avisen hackede sig ind i en række personers telefonsvarere, hvilket i sidste ende førte til avisens lukning.

5 boganmeldelser

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Livet, det forbandede" i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

B

Berlingske

Anmeldt af Søren Kassebeer 29. april 2014

Ret underholdende

P

Politiken

Anmeldt af Jes Stein Pedersen
30. april 2014

En af den slags bøger, der har styrke til at ændre virkeligheden, men den vil hurtigt blive glemt

Ikke online
JP

Jyllands-Posten

Anmeldt af David Jacobsen Turner
30. april 2014

En klassisk testosteron-thriller, der skriger på en kompetent redaktør

EB

Ekstra Bladet

Anmeldt af Carsten Norton
30. april 2014

Som litteratur betragtet for lidt opsigtsvækkende

Ikke online
JO

Journalisten

Glimrende anmeldelse af Lene Rimestad14. maj 2014

Ken B. Rasmussen har med sin bog ramt lige i solar plexus på den journalistiske selvretfærdighed og magtfuldkommenhed

8 bøger der minder om "Livet, det forbandede"

Redaktionen har været på overarbejde; vi har læst, skimmet, googlet, skændtes og AI'et for at finde en stak bøger, der ligner "Livet, det forbandede" i genre, tema, handling og/eller stemning.

Helt tys tys af Kasper Denager Kopping
Hvis du blev fascineret af afsløringerne om overvågning og sladder, går denne bog helt tæt på den virkelige og omfattende medieskandale.
Helt tys tys
af Kasper Denager Kopping
I sandhedens tjeneste af Peer Kaae
Her får du et endnu dybere indblik i de kyniske metoder bag overskrifterne og den nådesløse kultur i den danske mediebranche.
Rich kid af Christina Ehrenskjöld
Ligesom i Livet, det forbandede skildres her en verden af overflod, stoffer og de mørke skyggesider bag de rige og berømtes facader.
Rich kid
af Christina Ehrenskjöld
Fucking jøde! af Martin Krasnik
Bogen dykker ned i det moderne medielandskab og de voldsomme kontroverser, der følger med at være en markant og udskældt offentlig person.
Fucking jøde!
af Martin Krasnik
Luksusfælden af Andreas Karker
En intens fortælling om magtspil og de store personlige omkostninger, når mediernes søgelys for alvor bliver rettet mod magtens inderkreds.
Luksusfælden
af Andreas Karker