Fortællingen begynder ved Birthe og Kaj Kjærs tidlige erindringer fra barndommen, hvor især barndomshjemmets brand spiller en stor rolle hos Kaj, da han deltog i den mangeårige genopbygning af den store gård. Birthes liv formedes til dels af krigen, da faderen måtte opgive sit job som repræsentant på grund af benzinmangel, og familien måtte flytte på landet og dyrke grøntsager i en periode. Birthe husker dog mest tilbage på en god og aktiv barndom og ungdom med gymnastikstævner og sammenhold blandt de unge.   

Birthe og Kaj Kjærs fælles livshistorie formørkes desværre af et par triste kapitler. De oplever det tragiske at miste deres yngste søn, Kim, i en bilulykke, da han er 39 år. Men inden da er familien allerede splittet. Birthe og Kaj Kjær har nemlig mistet kontakten til deres ældste datter og hendes familie, der blandt andet tæller tre børnebørn.   

Her i bogen giver Birthe og Kaj Kjær deres udlægning af det tragiske hændelsesforløb, der førte til bruddet i familien. De fortæller om sorgen ved at miste dem, man holder af, og især om tabet af kontakten til børnebørnene, der har været en stor smerte for parret. Derfor er denne bog desuden ment som et indspark i debatten om bedsteforældres rettigheder. Birthe og Kaj Kjær håber at få sat lys på diskussionen om høringsret til bedsteforældre – en ret, som er vedtaget i Sverige. Men først og fremmest er dette fortællingen om et liv levet på godt og ondt, med sorger og glæder, fortalt til dig, der har lyst til at læse med, og dedikeret til de børnebørn, som måske ikke kommer til at høre historien fortalt fra parrets egen mund.