”Du har ret, min ven, jeg vil altid ønske at stoppe en krig med ord frem for med vold, men jeg forstår, at det ikke er muligt denne gang, så derfor må jeg gøre noget andet,” afsluttede Lupus og angreb Sanika, som kun lige nåede at få sit sværd op til at forsvare sig. Lupus blev ved og ved med at angribe, og Sanika kunne dårligt nok følge med, hvilket gjorde, at Lupus pludselig så en åbning og fik hamret sit sværd ned i brystet på Sanika. ”Undskyld,” sagde Lupus hurtigt og sprang væk, da flere ulve, som blot havde set på kampen, nu angreb ham.