Men disse tre interessegrupper – fremtiden, verden og livet på Jorden – har ingen stemmer i vores nuværende politiske system. I Danmark eller i andre lande. Og det kan ifølge forfatteren ses på beslutningerne. Derfor har han skrevet LIVSDEMOKRATIET.

Grundloven blev skrevet i 1848, og det demokratiske system har ikke ændret sig meget siden da. Men det har verden. Derfor må demokratiet ifølge ham udvikles, så det matcher den forbundne virkelighed, vi lever i. For vi ved, siger han, at finanskriser og pandemier vil ramme os. Vi ved, at vi er på vej ind i et klimakaos, at arter uddør som aldrig før, og at vi stadig har omkring en milliard mennesker, som går sultne i seng. Vi ved, at det er uholdbart, og at de eksisterende systemer ikke kan magte situationen. 

Men hvad skal vi sætte i stedet? 

Jakob Jespersens LIVSDEMOKRFATIET kommer med forslag til demokratiske strukturer, som lægger op til debat og som måske vil kunne hjælpe os. 

Læs om forfatterens idéer om et nationalt andetkammer på 180 medlemmer bestående af repræsentanter for fremtiden, for verden og for livet på Jorden, et ikke-hierarkisk globalt netværksstyre og et folkeligt og repræsentativt verdensparlament.