Uddrag af bogen 

Det var ved at blive mørkt, store, tunge skyer trak sammen, og skoven, som Johannes var bange for, når det var mørkt, var skræmmende med sit ubestemmelige mørke og ukendte liv et sted, hvor der levede stratenrøvere og andre uhyggelige folk, som hans mor altid havde advaret mod. Nu var skoven pludselig hans ven, selv om det var iskoldt midt i april måned. Johannes sank ned i den bløde skovbund. Det havde heldigvis ikke regnet noget særligt, blot en lille byge sidst på eftermiddagen. Han var derfor i stand til at samle en større portion visne blade, som han krøb ind i. Rystende af kulde og angst for fremtiden faldt Johannes omsider i søvn i den mørke skov.