på længsel, forløsning og en berusende virkelighedsflugt. Bogen kulminerer i en metareflektion og indkapsles af fortid, nutid og fremtid. “Der er noget magisk over sommernætternes luftige regn. At falde i søvn under trækronernes våde længsel. Duften af nattelige lystigheder, en aften i juni. Lilla skær og frisk vind Rammer min kind, på den anden side af det åbne vindue, som et livskys.” “Hun er så smuk når hun skyller sig I sine gyldne safter. Synger dagen en sang, Hun vrider sig vildt og voldsomt ved solopgang.” “Det er svært at forstå, at hele verden kan falde sammen midt i sæsonens køligere skifte, Når alting var varmt i går. Jeg må snart lære det, måske jeg ved bedre til næste år.”