bekymret. Han sad i baglokalet sammen med sin kone Nis-signe. Der var ingen kunder i butikken. Der havde slet ikke været nogen kunder hele dagen, og nu var det snart lukketid.
Det var sidst i oktober, og mørket var faldet på.

Det blæste udenfor, sandet hvirvlede i klitterne, det var alt sammen lidt uhyggeligt og stemningen var trykket i baglokalet, hvor de to gamle sad.
- Jeg er bange for, at den sidste turist er blæst hjem, sagde Nis-Signe uroligt - Vi sander til. Det er lokken. Han er ved at blive godt gal i skralden. Vi har nok ikke gjort det godt nok. Måske er vi for gamle.
- Vi når det nok, trøstede Klit-Nis. Han forsøgte at lyde optimistisk. - Det fyger med sand. Men det er naturen. På denne årstid. Det er ikke Lokken, han gør ikke sådan noget, det er pjatsnak og overtro. Lokken tænker kun på sine penge.
- Hvad siger kasseapparatet? Spurgte Nis-Signe bekymret.
- Der står, at der mangler 99 kroner.