den, stirrer hun direkte ind i sin barndoms landskaber: Minder, hun egentlig kun selv burde kende til, udfolder sig på siderne i detaljerede blækstreger. Hun tager det som et livstegn fra sin bror Carl og rejser hovedkulds tilbage til København.

I København træder Loretta lige ind i alt det, hun har gemt sig for de sidste femten år. Hendes mor er som altid tavs og utilnærmelig, mens mormoren, operadivaen Hayden, gør et sidste anstrengt forsøg på at redde familiens knudrede tråde ud.

Midt i vinterens stilhed larmer de ubesvarede spørgsmål: Hvorfor har ingen hørt fra Carl, siden han forsvandt i Canada? Og ikke mindst: Hvem er den mand, der en sen aften falder ud af hendes køleskab og gør hende mærkelig lykkelig?

Pressen skriver:

»... det [er] betryggende at vide, at vi i Danmark har en forfatter af internationalt format, som det skal blive sjovt at følge fremover. Sjovt, ja - for Mirjam Bastian kan den sjældne kunst at skrive medrivende historier fyldt med tænderskærende tristesse, men også med en grundtone af overgiven humor og fin sarkasme. Som en John "Verden ifølge Garp" Irving, faktisk. Og det er vel ikke det ringeste pejlemærke?«
***** – Chrsitian Møgeltoft, Jyllands-Posten

»Mirjam Bastian portrætterer med både sødme og skarphed fortrængningsmekanismer og sjælesorg, så man bliver berørt, underholdt og, ja, faktisk også en anelse irriteret over, at Loretta (og andre af bogens personager) ikke hører, ser og siger mere eller andet end det, de selv vil. Mirjam Bastian … skriver knivskarpt og samtidig herligt uregerligt. At historien tillige er befolket med skæve og skøre eksistenser, giver teksten en særlig lethed, til trods for at tonen er i mol, Lorettas og Toms (og andres) liv er svære, og døden og fortrængningerne maser og mosler sig frem.«
****  – Merete Reinholdt, Berlingske

***** – Alt for damerne

»Medrivende udviklings- og kærlighedsroman om at acceptere fortiden og tro på kærligheden. Bastian beskriver integrationsproblematikken med stor indsigt og formidable formidlingsevner.«
– Litteratursiden

»Romanen tager dig med tilbage i tiden og med ind i hovedpersonens drømmeland uden at miste dig på vejen, og Mirjam Bastian balancerer mellem de kollektivt genkendelige og den eventyrlige historiefortælling. Det er et brag af en roman, men den er også stille, poetisk i sproget, og selv om den ryger fra den ene tankestrøm til den anden, mister den ikke sin læser.«
**** – Femina

»Romanens sprog er et bål, det gløder og slår gnister. Der er humor og herlige detaljer om mennesker, deres sarte eller svinske sind og også gode billedlige beskrivelser af deres ydre. I nogle afsnit flammer sproget op og ilden får fat i sin læser. Den varme man deler med bogen gør, at man ikke glemmer, at man har læst den.«
– Jacob Ludvigsen, Københavneravisen