artikel fra midt i 1800-tallet: ”Hun er almindelig forgudet, både i og uden for familien.”

J.P. Trap, kabinetssekretær hos Christian 9.: ”Hun er godheden selv, er åndslivlig, men med noget uroligt over sig.”

Dronning Louise om sin svigerdatters opdragelse af de kongelige børn: ”De børn er jo så hjerteløst opdragen, at man knap ser om de har følelser. Børnene får dårlig mad, går i hæslige klæder, lugter og er uappetitlige. Desuden er de forknytte og ængstelige med dårlige manerer.”

En repræsentant for kvindernes Røde Kors efter 1. verdenskrig: ”Hun var fantastik! Hun var utrættelig. Hun glemte ingenting. Hun gav sig aldrig, så længe der fandtes en gnist af håb om at få realiseret det, hun havde sat sig for. Hun lærte mig, hvad menneskelig pligtfølelse er.”

Den engelske dronning Alexandras privatsekretær: ”Hun er en af de hæsligste kvinder, jeg har set, men hun har ry for at være charmerende.”

Kejserinde Dagmars søn, Nicky, 1898: ”Hæsligere end nogensinde, håret i en lige grå linje hænger ned over hendes øjne, nogle tænder er faldet ud og oh … stakkel.”

Den danske forfatter Svend Leopold 1905: ”Hun var vort hofs mest statelige og imposante dame. Ingen uden hun formåede at bære et kongelige skrud med så megen medfødt anstand og grandezza.”

Lovisas køkkenchef på Egelund: ”Bag kulisserne var hun en elsket dronning.”

Dronning Margrethe i et tv-interview: ”Hun var ikke vellidt.”