Lourdes, femte dag af Émile Zola
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Lourdes, femte dagaf Émile Zola

Alias Forlag udgiver Émile Zolas roman, Lourdes, illustreret og i ny, tekstnær oversættelse. Historien strækker sig over fem dage og udgives i fem bind. Den omhandler pastoren Pierre, der som en pilgrimsrejse med sin syge veninde tager togturen til byen Lourdes, i håb om at veninden dér kan blive helbredt for sin sygdom, ligesom resten af togets syge passagerer, hvis liv, personligheder og sygdomme, man får indblik i. Lourdes er nemlig blevet kendt som mirakelbyen, efter at hyrdepigen Bernadette havde oplevet Jomfru Maria åbenbare sig for hende dér. Det var dermed en historie, der på sin tid stillede store og aktuelle spørgsmål om komplekset mellem tro og videnskab. Samtidigt er det en fortælling om liv og død, helbredelse og sygdom, kærlighed og ængstelse, håb og frygt. Den er en fremragende skildring af livet, som det var i slutningen af 1800-tallet, og er et godt eksempel på en klassisk fransk roman. Endnu er den relevant at læse, fordi netop de emner, den fordyber sig i, stadig er relevante, idét de lægger sig tæt op ad livet som moderne menneske også.

Femte dag omhandler pilgrimmenes sidste hektiske aktiviteter, førend de igen skal forlade Lourdes. Desuden beskrives togturen tilbage til Paris, og stærke følelser hersker blandt de udmattede rejsende. Variationer over glæde, skuffelse, taknemmelighed, vrede, afmagt, frustration, sorg og optimisme, alt afhængigt af den enkeltes fornemmelse af udbytte fra pilgrimsrejsen til mirakelgrotten. Pierre, der er Zolas talerør i romanen, er eftertænksom og gør sig mange overvejelser for og imod religionen, samtidig med at han kæmper for at finde sin identitet og ståsted.

Bernadettes historie, som i løbet af de fem dage er blevet udrullet i Pierres fortælling, afsluttes i denne sidste bog af ”Lourdes”-romanen.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Lourdes, femte dag' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.314 andre anmeldelser af bøger.