AFI-loven er, som EU-dirigerede danske love er flest: privatretlige og offentligretlige regler i skønsom blanding, fuld af abstrakte principper og minutiøst formulerede nøjagtigheder, og helt uforstående over for dens indpasning i det fine væveri, som national, herunder dansk, ret er og altid har været. Med ydmyghed over for loven, dens enorme ambition for samfundets omstilling i grønnere retning og for det arbejde, som embedsmænd og lovgivere har gjort, er det vores ønske at sætte loven i perspektiv, at tegne dens strukturer tydeligere op og at pege på dens lakuner.