Løvens parringslegEn Anna Kronberg-krimi #4af Annelie Wendeberg

“Du brød ind i mit hus,“ siger hun, mens hun fjerner forbindingen. 

“Jeg hedder Garret,“ mumler han.    

Hun stikker en finger ind i det rødlige kød, der omkranser hans skudsår. Han undertrykker en trækning i ansigtet. “Hvad pokker?“ råber han, idet hun bukker sig ned, og hendes næse nærmest strejfer hans lår. “

Det lugter rent. Ingen infektion. Det er godt.“ Hun retter sig op, smiler, og tyven er lige ved at besvime. Hun havde lige sit ansigt i mit skridt! skriger han indvendigt. Næsten. Kvinden tager en flaske og et tørklæde fra sin taske, smører en brun væske rundt om såret og dupper forsigtigt på det. En klar væske siver ud af hullet og blander sig med den brune. Tyven, som nu er bleg, prøver ihærdigt at tænke på sin bedstemor; hendes sidste dage, uden tænder, uden hår, hallucinerende og med stor og rund afføring som en hests. Det hjælper ikke. Han ser kvindens blik flakke mod den tydelige bule i hans enbenede underbenklæder, mens hun forbinder hans sår.