Jeg vendte mig kort mod drengene for at sende dem et tvært blik, eftersom jeg kunne mærke deres stirren i ryggen. Da jeg vendte mig om igen, var det en anden stirren, der mødte mig. Der stod han. Foran mig. Helt tæt oppe i mit ansigt og stirrede mig ind i øjnene. Jeg stivnede fuldstændig og kunne høre drengene gispe samt en masse aktivitet i bilen bag mig. Løven var virkelig en stor han. Med mørk tyk manke, næsten sort, som nogle havde sagt. Hans øjne var store og gyldne, og han havde enkelte større ar over næsen efter slåskampe, måske med en anden løve. Han trak vejret tungt, og jeg kunne mærke ånden puste mod mit ansigt og rykke i mit hår.