I denne danske udgave indledes romanen af Søren R. Fauths forord, der ikke blot guider læseren ind i værkets idéhisto­riske kontekst – Jena-kredsens åndelige og kunstneriske opblomstring – men også fremhæver værkets uomgængelige aktualitet. Fauth inviterer os til at se Lucinde som en mod­gift mod samtidens åndløshed, og romanens vovede udforsk­ning af frihed, kærlighed og poetisk transcendens som en mulig vej tilbage til nærvær, fantasi og dyb mening. 

Lucinde er et skrift for de modige – for dem, der tør tro på poesien som livsform og kærligheden som erkendelsesvej.    

Friedrich Schlegel var en tysk digter, filosof og litteratur-kritiker, og en af hovedskikkelserne i den tidlige romantiske bevægelse. Født i Hannover og oprindeligt uddannet jurist, vendte han sig hurtigt mod filosofi og æstetik. I slutnin­gen af 1790’erne slog han sig ned i den lille universitetsby Jena, hvor han blev centrum i den såkaldte Jena-romantik – et intellektuelt og kunstnerisk miljø, der samlede tænkere som Fichte, Schelling, Novalis og broren August Wilhelm Schlegel. 

Det var her, i Jena, at Schlegel sammen med sin bror grund­lagde Athenaeum, det tidsskrift hvor mange af hans mest radikale tanker om kunst, ironi, køn, frihed og poesi første gang blev offentliggjort. Og det var her, han skrev sit mest berømte og kontroversielle værk, Lucinde (1799), der udfor­drede både samtidens æstetiske normer og borgerlige moral med sin sanselige og filosofiske hyldest til den romantiske kærlighed. 

Senere flyttede Schlegel til Paris og Wien, konverterede til katolicismen og blev kejserlig hofhistoriograf, men det var i Jena, at hans mest skelsættende idéer blev født – idéer, der stadig resonerer i vores tid, hvor behovet for åndelighed, fordybelse og genfortryllelse er mere presserende end nogen­sinde.