Da han vendte tilbage, blev han naturligvis modtaget som helt, men kun to dage efter hjemkomsten kørte en gig med ridefogedens Svend på bukken op foran den lille fæstegård, og herremanden steg besværligt ned fra vognen. Sophus gik både spændt og undrende ud og bød velkommen, i den tro at herremanden kom for at lykønske ham med, at han havde overlevet, men blev dog slemt skuffet, da han kortfattet fik sin besked:    ”Velkommen hjem, Sophus Clausen, nu er han jo ikke længere arbejdsfør, så nu da han jo ikke kan formodes at svare landgilde, må han fraflytte fæstegården. Skal vi sige, han er ude om en uge? Så kan Svend her komme ind som ny fæster.”    Sophus greb herremanden i armen, efter denne igen var kravlet op i vognen.    ”Jamen det kan vi da ikke! Så skal en vel også have sine spareskillinger tilbage.”    ”Dine spareskillinger beholder jeg til delvis dækning af mine udgifter!” svarede herremanden kort og gav tegn til Svend, som piskede på hesten, og de kørte hurtigt bort.