Elleve somre gammel bliver høvdingesønnen Ragnar tvunget til at flygte i ly af natten. Da Ragnar rider ud ad porten, lægger han sit hjem og sit navn bag sig. Han er alene – helt alene. Nu har han kun sit vid og sin udholdenhed til at holde forfølgerne bag sig …”
... Så kom de. Det var tydeligt, at de fulgte et spor. Tre mænd til hest var de, og foran dem løb en hund med snuden i jorden. Det var ved at blive mørkt, men silhuetterne var tydelige. En isnende gysen jog gennem ham – var det…? Han kneb øjnene sammen for bedre at se i det begyndende mørke. Jo, det var – det var Hring og Hrafn, Grimhilds to brødre! Lue sank en klump. Hvis de to var blevet sendt efter ham, var han i større fare, end han havde frygtet!”
