fly i en sådan flåde. Om natten var det englændernes bombemaskiner som fyldte vort luftrum, men med de samme mål i Nordtyskland.
De tyske jagere i Karup kunne efterhånden ikke hamle op med overmagten. Benzinen var så knap, at man har eksempler på at flyene blev trukket af stude ud på startbanen, og sendt i luften uden opvarmning. Om dagen turde tyskerne overhovedet ikke vise sig i luften. De amerikanske Mustang-jagere, som fløj eskorte for bombeflyene, skød alt det ned de fik øje på.
Om natten derimod, forsøgte tyskerne at gøre modstand. Natjagerne havde fået radar i næsen, og fik yderligere informationer fra den store kommandobunker i Karup, som ved hjælp af store radarskærme på jorden kunne lede jageren frem til den engelske bombemaskine. På mange måder det samme system som skulle bruges i dag, hvis..!!
De tyske jagere havde naturligt nok kun meget få sekunder til at beskyde bombemaskinen, hvis den blev fundet i nattemørket. Derfor var bevæbningen også øget utroligt meget på natjagerne. Carsten Petersen har bl.a. fået oplysninger og instruktionstegning af den sidste kommanderende tyske jagergeneral, så vi i bogen får en forklaring på hvordan natjagerne opererede.