af en nadverstrid med en lokal præst endte det i 1863 med, at en gruppe vakte – som fuldt ud tilsluttede sig den lutherske bekendelse – blev ekskluderet af folkekirken og derefter dannede frimenighed. Det var første gang, nogen blev ekskluderet af den danske folkekirke.

Menighedens historie helt frem til i dag er forløbet ad sit helt eget spor – parallelt med, men uden nærmere tilknytning til de øvrige udløbere af de gudelige vækkelser.

I denne bog gør Flemming Kofod-Svendsen grundigt rede for denne helt unikke historie og perspektiverer den i forhold til den øvrige danske kirkehistorie.