"Det er den sag, for hvilken vi skal kæmpe, det er den skare, for hvilken vi skal gå i spidsen, og hvad enten vi skulle opleve sejrens dag, eller vi skulle falde som martyrer for den gode sag – vort livs gerning er dog lige stor. Men vi må have kraft og mod og en vilje, som ikke rokkes."

I skuespillet "Lygtemænd" fra 1875 lader William Bloch nogle repræsentanter for samfundets vigtigste aktører udspille scener og dialoger, der stiller skarpt på de store omvæltninger, der fandt sted i Danmark i 1870’erne. Justitsrådet, værtshusejeren, karetmageren og arbejdsformanden fra en nærliggende fabrik spiller alle deres roller i "Lygtemænd", der kom til at skabe så stor røre ved sin første opførsel, fordi det i den grad angreb tidens store samfundsreformatorer, der i de fine kulturkredse blev hyldet som helte.

William Bloch (1845-1926) var en dansk forfatter og teaterinstruktør. Han blev student fra Østre Borgerdyd skole i København i 1864 og uddannede sig efterfølgende til jurist. Efter sine skoleår drog Bloch på en dannelsesrejse sammen med H.C. Andersen, der førte ham til Tyskland, Østrig og Italien. Efter hjemvendelsen blev han udnævnt til sceneinstruktør ved Det Kongelige Teater i København og blev i 1889 slået til Ridder af Dannebrog. Han var bror til maleren Carl Bloch.