Da Marys far var i live, levede familien pænt og godt med fine møbler og varm mad hver dag. Men det hjem, Mary for to måneder siden stak af fra, var noget helt andet. Efter farens død var både moren og broren forfaldet til druk, og det er med tunge skridt, Mary nu vender tilbage til det ludfattige kvarter. Familien, hun har tjent ved, har jaget hende på porten og beskyldt hende for at stjæle, og nu har hun intet andet valg end at kravle tilbage til sin fordrukne mor. Men da Mary vender tilbage, tiltrækker hun sig opmærksomhed fra den helt forkerte side. Slagsbroren Sorte Alfred bliver besat af den unge smukke pige, og hendes videre søgen efter lykken bliver samtidig en flugt fra en farlig og utrættelig forfølger.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Harry Søiberg (1880-1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916-1920) og Søkongen (1926-30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.