der om 15-20 år vil være lige så uundværlige for mange af os, som pc’en er det i dag. Måske bliver slutresultatet lidt bedre, hvis kvinderne får lyst til at blande sig helt fra starten og ikke kun bagefter på sidelinjen. Det hævder i hvert fald en af de 12 kvinder, som også portrætteres i bogen – en ung mor til et handicappet barn. Hun er ingeniør og professor i robotik.

Alt tyder på, at det er pigernes mødre, der påvirker stærkest, hvad angår valg af uddannelse, men problemet er, at mødrenes generation selv fravalgte de ”hårde” fag såsom klassiske ingeniøruddannelser og længerevarende it-uddannelser. I bogen får pigernes mødre og andre voksne, der påvirker pigerne, imidlertid spændende stof til eftertanke.

Tidsåndens mantra er jo smukt, for det lyder således: ”Du skal blot vælge med hjertet”. Men hjernen er nu heller ikke at kimse af i den sammenhæng, så måske bør mantraet suppleres med et par ord.

Faktum er, at pigerne udgør 60 procent af dem, der tager en studentereksamen, og at der i Danmark er en skævvridning af uddannelsesønsker. Der udklækkes relativt set for mange kandidater inden for humaniora og samfundsvidenskab, og alt for få inden for naturvidenskab og teknik. Samtidig markerer Danmark sig ved at have et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder blandt sammenlignelige lande.

Fordelene er svære at få øje på, især nu hvor den langvarigt høje vækst er afløst af nedskæringer og  eksporttab. Der er sat et punktum for en periode med så utrolig lav arbejdsløshed, at stort set alle kunne få et job, uanset om de havde de faglige forudsætninger derfor eller ej.’

De ”hårde” fag er mere recessionssikre end de bløde, men det er blot én af mange faktorer, der tæller for dem, der udtaler sig i bogen. Kvinderne er simpelthen glade for et arbejdsliv med kreative udfordringer, mange privilegier og ikke mindst en vid udstrækning af selvbestemmelse. Og så påpeger alle de gode muligheder, som de har for at påvirke fremtiden.