og andet historisk matieriale om Taarbæk. Arbejdet udføres af frivillige, og borgmester Sofia Osmanin nævner i sit forord Taarbæk Samlingen som en del af byens kulturarv sammen med dens gamle fiskerhuse, havnemiljøet og byens traditioner. Taarbæk Samlingen rummer et stor, kulturhistorisk værdifuldt materiale, som imidlertid ikke er tilgængeligt for publikum på grund af pladsforholdene. Derfor skal denne bog være en udstilling fra Taarbæk Samlingen, beregnet til at ses og genses hjemme hos publikum.

Bogens tre indledende afsnit handler om Taarbæk Samlingen, om Taarbæks ældste historie og om byens topografi. Afsnittet om Taarbæk Samlingen er skrevet af dens formand, Peter Hjalf. Afsnittet om Taarbæks ældste historie og de store træk i byens udvikling er illustreret med samtidige malerier. Det topografiske afsnit viser bl.a., hvordan byens vejnet afspejler dens traditionelle erhverv, fisteriet. Før Taarbæk fik sin havn, trak fiskerne deres både op på stranden ud for deres hus. Derfor går vejen i et fiskerleje langs kysten med mange små stikveje mellem husene ned til stranden.

Erhvervene
Bogens enkelte kaptiler er samlet i tre hovedgrupper om erhvervene, mødestederne og feriemiljøet. Havnen er det naturlige centrum i en fiskeby, og det gælder også i Taarbæk. Selvom om der ikke længere foregår erhvervsfiskeri i Taarbæk, har sejlsporten til gengæld stor betydning, og lystbådene fylder al plads i havnen. Desuden ligger flere centrale funktioner i havneområdet: Byens eneste købmand, skolen der samtidig er kulturventer, og vendepladsen for den bus, der er Taarbæks livline til omverdenen.

Taarbæk Havn blev anlagt i midten af 1860-erne for private midler og udvidet til sin nuværende størrelsen i 1886-88. Begyndelsen blev gjort i 1864, havnen fejrede derfor 150 års jubilæum i sommeren 2014. Fiskerriet fra Taarbæk er naturligvis langt ældre end havnen og omfattede navnlig torsk, rødspætter og sild. Når mændene havde bragt fangsten i land, tog kvinderne over. De transporterede fisken i deres krakterisktiske kurve og solgte ved dørene, eller de sad ved deres stader på Gammel Strand.

Mødestederne
De steder, hvor man mødte hinanden, var f.eks. skolen, kirken og kroen. Den ældste del af den nuværende skolebygning er fra 1914. Som institution er Taarbæk Skole oprettet allerede i 1821. Blandt mødestederne var også byens foreninger, f.eks. Taarbæk Sejlklub fra 1939. Taarbæk Kirke blev indviet i 1864. Indvielsen foregik midt under krigen i Sønderjylland, få dage efter at Dybbøl var faldet, og blev overværet af Kong Christian den Niende og hans familie. Til stede var også regeringslederen, D.G. Monrad. Sognepræsten, Peter Rørdam, fungerede som feltpræst blandt soldaterne i krigen, men havde taget nogle dages orlov for at være med til indvielsen af kirken. Trods den festlige lejlighed var stemningen i kirken præget af alvor, og Peter Rørdams prædiken undgik ikke at nævne krigen.

Festmiljøet
Kroen udviklede sig i anden halvdel af 1800-tallet til det mondæne Taaræk Badehotel, der havde sin storhedstid fra 1890-erne og frem til udbruddet af Første Verden