en svær hjerneskade, der bl.a. har betydet tab af tale- og læseevnen. Stort set uden hjælp har forfatteren kæmpet sig tilbage til livet gennem systematisk træning af ordforståelse og tale.

Siden bogen udkom første gang i 1992 er der sket en holdningsændring i forhold til den åndelige side af menneskelivet. Dette har forfatteren indarbejdet i denne 2. udgave. I slutreplikken skriver forfatteren om det:
"Nu er det ikke kun New Age-bevægelsen, som beskæftiger sig med de usynlige aspekter af tilværelsen; men også inden for kirken er der kommet et mere naturligt og åbent rum, hvor endog engle kan færdes friere. Tidligere havde man på fornemmelsen, at de toneangivende teologer nærmest havde sat englene på pension. Man nøjedes med at tage dem frem fra skuffen og lufte dem ved juletid sammen med højtidens øvrige pynt, nærmest som et morsomt middelalderlevn, en folkelig tradition fra mindre oplyste tider. Men i løbet af halvfemserne er tendensen blevet en anden. Ordet skytsengel afføder ikke længere et latterudbrud, og selv børn tages alvorligt, når de fortæller om engle, de har set."