Kan tro flytte bjerg? Skal vi bare tro nok for at flytte de fucking bjerge? Det er farligt at tro. Det er livsfarligt at tro for meget. Den tog mig med – troen. Jeg troede så meget, at jeg forsvandt. Men det var rart. Det var rart at forsvinde, at tro, og at lyset tog mig med. Tog mig væk. Tog mig væk fra mørket. Men det blev mørk igen. Heldigvis. Mørket kom tilbage i fuld styrke. Min hjerne skulle kortsluttes op til flere gange, mange gange, rigtig mange gange – inden jeg fik helt styr på mørket. På lyset. På lyset og mørket. Jeg skulle fikseres. Jeg skulle overvåges. Jeg var ved at forsvinde. Væk. Væk fra lyset. Væk fra mørket. Væk fra livet.