Hvert år mister omkring 7000 børn og unge en forælder eller en søskende og endnu flere deres bedsteforældre.

Med afsæt i teoretiske overvejelser over sorg og sorgreaktioner reflekterer forfatteren og hendes tre søskende over tabet af deres far for over 30 år siden, da de var mellem 3 og 11 år gamle.

I erindringsglimt beskrives tidspunktet omkring dødsfaldet, livet efter tabet, og hvordan sorgen og den døde er blevet en del af deres livshistorie.

Bogen rummer betragtninger over, hvad dødens nærvær kan medføre af bl.a. skyldfølelse, afmagt og ensomhed. Samtidig bringer den håb til læseren om, at barndommens sorg med tiden kan vendes til en styrke.

Målgruppen er alle, som har mistet et nært familiemedlem som barn, og mennesker, som gerne vil have en forståelse for, hvordan børn oplever død og sorg, og hvordan det kan påvirke dem resten af livet.