M - 40 år på tronenaf Jens Andersen

Dronning til det hele

Jens Andersens grundige dronningebiografi ”giver et samlende kronologisk overblik over udviklingen - Dronningens og nationens - gennem 40 år.” Opgaven har ikke været enkel, for der findes næppe andre nulevende danskere, der har været genstand for så mange nedskrevne ord, som dronning Margrethe, men forfatteren kommer godt omkring sin hovedperson og rammer hist og her ind i enkelte ømme punkter – blandt andet skyldfølelse (overfor familien) og nervøsitet (overfor Jens Otto Kragh). Flere spørgsmål i de retninger havde været interessante. [Kort referat]

Dogme-dronningen

Styrken i Jens Andersens bog om Dronning Margrethe er ikke nyhederne, som der er få eller ingen af, men de lange linjer, som forfatteren trækker – blandt andet hendes forhold til feminismen og nytårstalerne med den navnkundige dumsmart-bemærkning fra 1984. Forfatteren har et særligt blik for hovedpersonens sprog og kreativitet, som har udfoldet sig under de veldefinerede begrænsninger, som hendes titel og status giver. Alt i alt ”en velfortalt og på mange måder munter historie” om Dronning Margrethe og vor tid. [Kort referat]

I anledning af et jubilæum

Jens Andersen slipper ganske glimrende fra den umulige opgave at skrive en god biografi om dronning Margrethe II. Mest af alt er der tale om en jubilæumsbog, der fejrer sin hovedperson på behørig vis, og den er som sådan ærbødig, fersk og fidel. Andersen skal dog have stor ros for også at bevæge sig uden for hoffet i sin søgen efter kilder, og der er faktisk et par passager i bogen, hvor kritiske ansatser diskret lader sig ane - selv om Andersen tydeligvis har stor sympati for sin hovedperson. [Kort referat]

Tantegaven er hjemme

Jens Andersens grundige og velskrevne biografi om Dronning Margrethe kan med sine superflotte billeder, og ikke mindst 'fremragende billedtekster', sikkert skabe megen glæde rundt om i de danske hjem denne jul. Særlig meget nyt, endsige nævneværdig kritik, er der ikke at komme efter, men det er dog nyskabende at sætte Dronning Margrethe, vores nationale samlingspunkt, ind i en 'politisk kontekst'. [Kort referat]

Kgl. kedsomhed

Jens Andersen har skrevet et kraftesløs servilt dronningeportræt, der dog formentlig er væsentlig bedre end de fleste bøger i samme genre. Bogen er præget af 'ægte sympati' for sin hovedperson, men man fornemmer intetsteds noget 'genuint engagement' i projektet. Det er en rent ud sagt monumentalt kedsommelig læseoplevelse. [Kort referat]