Året er 1985. Vi er i Chile, der har lige været jordskælv, og den niårige fortæller forstår for første gang, at jorden kan forsvinde under ham i løbet af et øjeblik. Med en elegant blanding af ironi og alvor broderer Alejandro Zambra i vanlig labyrintisk stil en personlig historie på barndommens politiske bagtæppe. Det er en rejse ind i erindringen. Det er historien om at bevæge sig fra barn til voksen. Om at fare fuldkommen og lykkeligt vild - i verden og i sig selv. Og om at finde hjem igen.