En ny samling erotiske fortællinger af Fanny Breathless, som debuterede med Blindebuk - erotiske fortællinger i efteråret 2001, fulgt af Heksenat - fortællinger om kvinder og erotisk dominans. Fortællingerne i Månegudinden er som i forfatterindens tidligere bøger holdt i et sobert sprog uden på nogen...
måde at blive kedeligt, men i denne samling fortællinger berøres - ud over erotikken mellem mand og kvinde i og uden for parforholdet - også kærligheden mellem kvinder indbyrdes og mellem mænd indbyrdes...
Uddrag fra Månegudinden (af fortællingen Sommernat)
- Okay, sagde Einar og greb sin trøje, der hang over en stol. Snart stod de ude i den lune sommeraften og indsnusede duften af blomster, fugtig jord og dugvådt græs. Himlen var stjerneklar, og insekternes summen blandede sig med lyden af havets brusen mod stranden, der lå lige på den anden side af hækken. Einar lagde armen om Bodils skulder og trak hende ind til sig: - Det er en smuk aften. Virkelig smuk, hviskede han i hendes øre. - Mmh! Bodil trykkede sig tæt ind til sin mand. Hendes blik gled drømmende over den tindrende stjernehimmel. Lyset var tændt nede i gæstehytten. Laila og Nils havde ikke trukket gardinerne for, og det gullige skær fra loftslampen skinnede gennem det kvadratiske vindue og lagde sig som en gylden firkant i det fugtige græs foran hytten. Der hørtes en svag skramlen og en dæmpet lyd af stemmer i den stille nat. ...
Lektøren skrev bl.a.:
Så er den ujomfruelige Fanny klar igen med sine erotiske noveller... Der er historier om kvinder, der får horisonten udvidet af myndige damer med ritualer og birkeris, og om pæne ægtepar der dyrker rollespil og vindueskiggeri. Sproget er pænt og sobert...
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Månegudinden og andre erotiske fortællinger' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.812 andre anmeldelser af bøger.