var uklar, faderen huskede hun kun sporadisk, og moderens motiv til gentagne gange at anbringe sin faderløse datter i andres varetægt, lå også hen i det uvisse.

Det har været en psykisk hård rejse – men Grethe Behnke Larsen er kommet ud på den anden side – stærkere og med en genvundet tillid til livet og kærligheden:

»At skrive min historie er endt med at blive en af de mest befriende oplevelser i mit liv. Rejsen hjem til mig selv fortsætter. Det selv, som er en beskrivelse af den person, jeg har været, den jeg er, og den jeg kan blive, hvis jeg vælger det. Fortiden kan ikke forandres, men den kan forandre ens holdning til sig selv.«