for en gravsten. Det rejser naturligvis visse spørgsmål: Er Måvens afgået ved døden? Måske da han betragtede sine nye knager, der gik ham sådan på? Og hvorfor er alt ting det samme? Er dette starten på noget nyt? Midt i overvejelserne bliver Måvens afbrudt af telefonen igen.
Denne gang er det Peder, der på det bestemteste ikke mener, at Måvens er død. Peder ved nemlig at det samme gentager sig år efter år også det, de to venner siger til hinanden - ordret. Men sådan er det ikke i år, for nu er Måvens død og måske er Peder det også. Derfor drager de ud i det blå, for alt er muligt her i begyndelsen på det nye. Sådan ender Måvens og Peder på herrens mark. Ukendte landskaber, lygtepæle, fremmede lugte og et kort uden noget på. Gode råd er dyre, og Peder vil hjem - NU, NU, NU!