DTU får politikere og erhvervsliv direkte indflydelse på universitetets liv og prioriteringer. Universitetets faglige-akademiske autonomi og selvforvaltning reduceres.
Essay'et påpeger faren ved, at såvel statens (politikernes) som markedets indflydelse bliver så stor, at den kommer til at dominere universitetets prioriteringer.
Det truer med at lamme den akademiske frihed, den kritiske masse . Og almeninteressen kan dermed ikke være sikker på at få den uafhængige og kritiske vurdering af teknologier, teknikker eller produkter, som burde være en hovedopgave for et teknisk universitet.

Den instrumentaliserede forskning
For politikerne er den offentligt finansierede forskning i stigende grad blevet et redskab. Kvalitet, nytte og relevans hedder slagordene. Og nu skal forskningen også være socialt robust .
Essay'et påviser, at der hermed sker en instrumentalisering af videnskaben, såvel den praktiske forskningspolitik som dens tankeformer (senest med teorierne og Modus-2-vidensproduktion).

Magten og universitetet
Mens offentligheden og Folketinget fik det indtryk, at selvstyre og de nye styrelsesformer var DTU's eget ønske, så peger denne beslutningsproces-analyse på, at Forskningsministeriet i høj grad påvirkede forløbet i kulisserne ved at stille politiske og ikke-lovbegrundede krav til en ny styrelsesmodel.
Konsistorium blev fra såvel Rektor som Forskningsministeriet udsat for en kombination af pression, spil og stress, hvor beslutningsgrundlaget blev stillet ultimativt op som et enten-eller scenario. Den eneste mulighed var at indgå en kynisk handel: Hvis DTU gik med på nye styrelsesformer til afløsning af universitetsdemokratiet (økonomiske), så ville belønningen være, at DTU fik mere fordelagtige (økonomiske) vilkår end de andre universiteter. Hvis man derimod ikke gik med, var DTUs fremtid usikker.