Uddrag af bogen   

Månen hænger over dem i en vrimmel af stjerner, og det ser ud, som om de blinker til hende, når de kortvarigt forsvinder bag taget af grene. Himlens små lanterner gør, hvad de kan, men de er for langt væk til at lyse omgivelserne op, og hun sætter den ene fod foran den anden i blinde, uden at vide hvad hun træder på. Det er en trøst, at hun stadig får fastere grund under fødderne, og hun skal ikke længere tage sig i agt for svirpende grene, for der er god plads i siderne. I modsætning til begyndelsen af stien er der mange, der har vandret her, og det må betyde, at bjergmændenes flok tæller langt flere end dem, de har omkring sig nu.