Det viser sig hurtigt, at det ikke kun er foråret, øen gemmer på, for sne og frost har også fordrevet folkene fra bjergene og ørkenen. De har allerede etableret sig, da søfolket og skovfolket trækker deres flåder op på stranden, og de nytilkomne bliver hårdhændet gennet mod midten af øen, hvor et nyt mareridt tager sin begyndelse. Ivalus verden skælver, da hun forstår, at de andre folk er lige så virkelige, som hun er, og hun møder en ondskab, som hun ikke troede fandtes. Samtidig bliver hun klar over, at friheden er det mest dyrebare, hun har, da den bliver taget fra hende, og hun er villig til at ofre alt for at vinde den tilbage. Det er dog ikke alle, der deler den indstilling, og hun og Anfred skal forholde sig til interne magtkampe og forræderi, mens de har en konstant dødstrussel hængende over deres hoveder.