Peter havde aldrig været sentimental, aldrig været optaget af fortiden og aldrig været besat af de ting, han ikke kunne få eller opnå. Hvis han selv skulle sige det, havde han heller ikke ofte været udsat for, at han ikke kunne få, hvad han stræbte efter. Nostalgisk var han ikke. Man kan ikke flygte fra sin samtid, så hvorfor forsøge? Mathilde, derimod, drømte sig tilbage til simplere tider. Hendes lyst til hjemmedyrkede grønsager og hendes iver efter hjemmebag indikerede ikke kun det overskud, som nogle speltkvinder i slut-fyrrerne måske lagde i det, men var i høj grad en indikation på en indre længsel efter dengang, hvor skomagerens børn blev skomagere, og hvor havens grønsager blev aftensbordets salat.