kolliderer. Teksterne har afsæt i hverdagen, men handler samtidigt om det tidstypiske – fremmedgørelse, at være sig selv nok, at ønske at overgive sig, længsel efter lykke og mening og ikke mindst flugten fra tiden. Hovedpersonens tanker tager form i naturen, i byen, som dyr eller som andre personer – især i et gennemgående modspil fra det modsatte køn. Samtidigt understreger de få punktummer den flygtighed og spontanitet der hersker, når der tales igennem et indre blik og kredser således om selve bogens kerne; at man ikke kan se det på dem.