der sejlede som styrmand, var omkommet ved en ulykke, da Wilhjelm var fem år gammel. Vi får fortællingen om en barndom og ungdom præget af ansvar og pligter og en tidlig sans for retfærdighed og sociale forskelle, som lagde grunden til det senere politiske engagement.

Bogens hovedvægt ligger på folketingsårene, hvor Wilhjelm hørte til de skarpeste og klareste debattører. Det var dog velkendt, at han næsten konstant tilhørte et mindretal blandt de aktive i det meget urolige venstrefløjsparti. I bogen beskriver han selv det sprudlende miljø omkring VS, der aldrig fik politisk magt – men stor indflydelse på opinionen i en årrække, der var præget af opbrud og voldsomme forandringer.

Preben Wilhjelm er født 1935 i Valby. Han var den første i sin familie til at tage en studentereksamen, og senere uddannede han sig til fysiker. Han meldte sig i 1958 ind i DKP for at støtte forsøget på at omdanne det til et uafhængigt og demokratisk, socialistisk parti. Da det mislykkedes, var han med til at stifte SF, som han var medlem af, indtil partiet i 1967 sprængtes, og VS blev dannet. Han var folketingsmedlem og især bolig-, energi- og retspolitisk ordfører for VS i perioden 1975-1984, indtil han måtte træde tilbage på grund af partiets interne regler.

Efter Folketinget fortsatte Preben Wilhjelm med sin retspolitiske virksomhed som seniorstipendiat ved Københavns universitet og lic.jur. i 1987. Han var 1991-95 chef for DR’s dokumentargruppe, og 1997-2001 var han ekstern lektor ved RUC. Som pensionist er han fortsat en meget aktiv og efterspurgt debattør og foredragsholder.