Louise og Veronika kan ikke fordrage hinanden. I hvert fald kan Veronika ikke fordrage Louise. Og da klassen rejser til Zel am See på den sidste hyttetur inden gymnasiet, går alt galt. Først stjæler Veronika Louises fyr, og så tager Karina Veronikas højtelskede kassettebånd, og giver det til Louise, som har tænkt sig at holde en fest. Selv om hun ved, at Veronika hader Louise.
Men det er ikke det værste. Det værste er det, som skete bagefter, efter festen. Ingen havde jo forestillet sig, at det ville gå så galt. Ingen ønsker egentlig, at det skulle komme så langt ud.
Anna Ehn skildrer tre teenagepigers komplicerede forhold i denne gribende ungdomsroman. Fortællingens omdrejningspunkt er de tre piger - sportspigen Karin, dygtig og stille og ivrig efter at være til behag. Louise, den seje, der gør oprør. Og Veronika, som startede som ny i ottende, og som på en eller anden måde har forrykket magtbalancen i klassen.
Man skal være stille, når man ønsker handler om det svære ved at være teenager og leve i det stormfulde brydningspunkt mellem barndom og voksenliv. Om jalousi, venskab, forelskelse og svig.