Mandefald handler om drenge, der bliver til mænd, og mænd, der tænker tilbage på dengang, de var drenge. Om kærlighed og parforhold. Om de spil, vi spiller for at holde sammen på det hele. Om mænd, der siger for lidt, og kvinder, der taler for meget. Om hvad vi tænker, når vi har børstet tænder og ser os selv i spejlet.
I 27 noveller skriver Mads Kastrup om livet i Danmark – magtkampe, moral eller mangel på samme.
+ Læs mere
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Mandefald" i de 483 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Debut: Fodfæste
`Mandefald´ er en noget misvisende titel på journalist Mads Kastrups vellykkede litterære debut, der på elegant vis og i novelleform kredser om intet mindre end det at miste fodfæste i livet. Kastrup mestrer især kortformen og bruger den blandt andet til skarpt at tegne ufortalte livsskæbner. [Kort referat]
Et fald har mange retninger
Det er de længere historier i Kastrups novellesamling der efter anmelderens mening fungerer bedst ud af de ikke mindre end 27 fortællinger. Kastrup balancerer mellem det forbeholdne og det fine i skildringen af mænd, drenge og mange typer fald. [Kort referat]
Myndig debut
Mads Kastrup debuterer med en novellesamling, der kredser om det usagte mellem mennesker. `Mandefald´ er et stilsikkert værk med tyngde, og de bedste tekster byder på skingre dialoger og skarpe portrætter. [Kort referat]
Den territoriale mand
`Mandefald´ er en samling noveller, skitser og dialoger om den voksne danske mand og ikke mindst dennes kamp for sit territorium. En fin debut med både sproglig variation, humor og referencer til maskuline litterære forgængere. [Kort referat]
Håndværket er i orden
Journalist Mads Kastrup springer ud som forfatter med novellesamlingen Mandefald. 27 korte og præcise noveller om livet mellem linjerne og om relationer mellem mennesker. Nogle ganske vellykkede, andre knap så sikre og de fleste lidt for forsigtige og formfaste. [Kort referat]
Mænd der tisser udenfor
Novellesamlingen er præget af mærkelige sammenligninger, billeder og sætningskonstruktioner, og teksterne virker ikke mærket af litterær tradition selvom flere af dem ellers har fået titler der refererer til Knut Hamsun, Martin A. Hansen og Tom Kristensen. [Kort referat]
