Mandelen af Nedjma
Spar op til25 kr.
Bedste pris: 249,95 kr.Romaner og noveller

Mandelen

af Nedjma

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Mandelen

Mandelen

Forfatter: Nedjma

Oversat af Ove Rasmussen

Format: Hæftet

Sider: 233

ISBN: 9788779731097

Forlag: Tiderne Skifter

Udgivet: 24. november 2006

Billigst
Bog&ide
249,95 kr.
Gratis fragt til butik
På lager
Gå til butik

Forlagets beskrivelse

Badra vokser op i en velstillet familie i en landsby, hvor traditioner og slægtens ry er i højsædet. Hun tvinges som ganske ung ind i et glædesløst og goldt ægteskab, som det lykkes hende at flygte fra. I al hemmelighed flytter hun ind hos sin usædvanligt frigjorte tante i storbyen Tanger. Tanten har valgt aldrig at gifte sig, men klarer sig strålende som kogekone for byens bedre kredse. Ved et sådant gæstebud møder Badra den velhavende læge Driss, som skal blive manden i hendes liv og selve tilværelsens omdrejningspunkt på godt og ondt. For Driss kan som ingen anden få hendes køn til at gløde og begæret til rase. Men kærlighed er også en farlig magt – både for den som elsker og den, der bliver elsket ...

Pressen skrev:

“Bestsellerromanen Mandelen er et radikalt opgør med religiøst legitimeret kvindeundertrykkelse … Blanding af svedig sex og sprængfarligt politisk stof har gjort Mandelen til en bestseller ude i verden, og nu har Tiderne Skifter udgivet den på dansk.” – Information

”… varmblodigt sprog, der får læseren til at blive hængende.” – Eurowoman

“Den anonyme forfatter holder sig ikke tilbage. Mandelen kalder en pik en pik og en kusse en kusse - hvis den altså ikke lige kalder en kusse en mandel - og det hele bliver udpenslet med generøs klarhed ... Det er naturligvis opsigtsvækkende og overraskende, at en ung muslimsk kvinde skriver så hard core om sex, men Nedjmas roman er ikke kun en pornografisk fortælling. Den handler om erotikkens betydning for kvindens frigørelse, og dermed også om frigørelsens umulighed, eller som forfatteren selv siger i sit forord: "Denne beretning handler om sjæl og kød" ... Den anonyme Nedjma skriver med en seksuel modighed, der naturligvis er skabt af den frigørelse af krop, seksualitet og sprog, som i den vestlige verden først emaciperede kvinder og derefter tingsliggjorde dem i et gennem pornograficeret samfund. Hun er dermed foregangskvinde på samme måde, som nogle af det moderne gennembruds kvinder var herhjemme for 125 år siden. Hvad vi ser her, er måske en pioner i den muslimske verdens begyndende sædelighedsfejde? I hvert fald har Nedjma en pointe, der er helt brandesiansk: "Jeg løfter mine ord, som man hæver et glas for de arabiske kvinders sundhed. Den dag de igen tør tale om kroppen, er også mændene nået halvvejen mod helbredelse." – Weekendavisen

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Mandelen' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 119.234 andre anmeldelser af bøger.