Manden der ville vise verdenMalthe Conrad Bruun & Malte-Brunaf Bjørn Bredal

Et statsløst virrehoved

Det er værd at fremhæve Bjørn Bredals overordentlig grundige og 'medrivende fremstilling' af den, for eftertiden ret oversete, eksildansker og multibegavelse Malte-brun for dens bemærkelsesværdige velskrevenhed. Det er intet mindre end "en fremragende bog, man er taknemmelig for at have læst". [Kort referat]

Dansker i eksil

Bjørn Bredal maler et glimrende tidsbillede i denne biografi om 1700-tallets store danske geograf, Malthe Conrad Bruun, som følte jorden brænde under sig i København og derfor fortrak til Paris. Men forfatteren gør sig også skyldig i store udeladelsessynder. Hovedpersonens revolutionsfantasier er kun overfladisk behandlet, og selvom Bredal har haft to videnskabelige medarbejdere tilknyttet, er der tilsyneladende ikke gravet grundigt i danske eller franske rets- og politiarkiver. ’Det er ikke tilfredsstillende i en omfattende bog, hvor forfatteren lægger op til en gennemgribende skildring af Bruun.’ [Kort referat]

En intellektuel med voldsfantasier

Bjørn Bredal skildrer én af danmarkshistoriens outsidere, den revolutionære geograf Malthe Bruun (f. 1775), i en sine steder underholdende, men også lettere problematisk biografi. Bogen er bestemt værd at læse, men skildringen af Bruun lider under manglen på gode kilder til hans liv og tanker - og så praktiserer Bredahl en ironisk distanceret sproglig stil, der kan opfattes som lettere uengageret. [Kort referat]

Det er svært at dø i Paris

En faktuelt upræcis og fejlbehæftet biografi, der hylder Malte-Brun som videnskabsmand og frihedskæmper. Den historiske kontekst fremstilles med usikker hånd, mens de dramatiserede scener fra hovedpersonens liv er stilfuld læsning. [Kort referat]

Bruun sovs

Bjørn Bredal giver et uinspireret portræt af den nu glemte danske systemkritiker og geograf Malthe Conrad Bruun, der blev landsforvist og siden slog sine folder i kejser Napoleons Paris. Desværre mangler bogen både 'indlevelse, nærvær og intensitet', der er alt for mange irriterende gentagelser og parafraser, og selv om næsten halvdelen af teksten består af citater om Bruun, forbliver hans karakter underbelyst og skyggeagtig. [Kort referat]