Uddrag af bogen 

Foran døren ind til mødelokalet venter han i ti sekunder, før han banker på. Hele fagforeningstoppen sidder omkring det store ovale bord og består udelukkende af kvinder midt i halvtredserne. Måske er en af dem en mand, men det er svært at se. Derimod er deres mindreværdskomplekser slet skjulte. De hader jakkesæt, hvide skjorter og slips. Suits er for dem, hvad den røde klud er for tyren i arenaen. Men Canalisættet er nyt, og han føler sig fri i tøjet og begynder at fiksere kvinderne. Øjenkontakten er nøje indstuderet og skal fylde ham med professionens iskolde overblik. Lyset mellem persiennerne minder om de tidlige morgentimer i institutionen. Stedet, han gennem hele barndommen hadede, og som pædagogerne kaldte radisestuen.