Der står også en mand lidt længere fremme. Han står med let spredte ben og øksen hævet over hovedet. Han ligner én fra gamle dage. Med stribet skjorte og seler. Han får øje på Martin og sænker øksen. "Hej, du!" råber han. "Hent klokken!" Martin ved ikke, hvad manden mener. Og lidt efter er både han og øksen væk. Martin får dog andet at tænke på. Han møder Maja, og han ser to klamme fyre, der graver en mystisk kasse ned i jorden.   LIX: 11