Marbleaf Amalie Smith

Med miss Marble i Athen

I begyndelsen af Amalie Smiths debutroman bliver en antik statue levende. Marble, som hun hedder, rejser til Athen, hvor hun studerer den græske oldtidskunst og ’marmormytologi i europæisk selvforståelse.’ I et andet spor i romanen følger vi billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, der ligesom Marble er ’optaget af forholdet mellem dybde og overflade og af de antikke skulpturers overflader i særdeleshed.’ Bogen er stærkt egensindig – ’en blanding af litterær suggestion, billedkunstnerisk erfaring og kunsthistorisk viden’ – som forfatteren på eventyrlig vis får til at leve. [Kort referat]

Evige former

Amalie Smiths romandebut ’ligner ikke så meget andet, men er ikke af den grund sær. Bare smuk sig selv.’ Der er mange bolde i luften: ’To kærlighedshistorier. Antik græsk kunst. Refleksioner over form og farve, tredimensionalitet, forgængelighed og varighed, overfladen og det, der ligger nedenunder.’ Men det hele bindes elegant sammen af et flot sprog og stor viden. Bogen ’er gjort af det stof, kunst og litteratur er gjort af. Til overflod.’ [Kort referat]