“Lødemel Tvedt overgår med entusiasme, overskud, intellekt og stor humor alle mandlige essayister, der forsøger at indsnævre non-fiktionen, [...] Noget af det skarpeste, der er udgivet i år.”Vårt Land

Udråbt til en af årets bedste bøger i Norge af ikke mindre end seks anmeldere. Til læsere af Olga Ravn, Jonas Eika, Mette Moestrup, Josephine Klougart og Maggie Nelson.

Ida Lødemel Tvedt (f. 1987) debuterer med et brag af et litterært essay, hvori Dolly Parton og Louis C.K. granskes med samme iver som Friedrich Nietzsche og Simone Weil. I en gavmild og klog tekst forbinder Lødemel Tvedt det dybt personlige med et betagende globalt udsyn. Fintfølende skriver hun om sin mormor, kærlighed og udlængsel, om identitet og angst for det fremmede, om nationalisme og begær forklædt som ideologi. Samtidig tegner hun et portræt af den generation, der er vokset op med løftet om lykke for hele verden, men erfarer sammenbrud af fælles dagsordner på tværs af alder, nationalitet, race og køn.