reformatoriske dåbssyn, som trækker linjerne op både over for den pavelige gerningslære og automatik og gendøbernes afvisning af de ydre nådemidlers betydning for troen.

Dåben har både en objektiv side, som står fast uafhængig af både præsten og den døbte, men denne objektive side bliver kun til frelsende gavn, hvor den modtages i troen. Genfødelse og tro følges ifølge Luther altid ad, så hvor der ingen tro er, er der heller ingen genfødelse.

Bogen er oversat efter originalteksten i Weimar-udgaven: WA 37, 627-672.