Martin Luther - Kristi BønMartin Luthers prædikener over Johannes 17af Finn B. Andersen

I årene 1528 og 1529 var Wittenbergs sognepræst Johann Bugenhagen i Braunschweig, for at ordne reformationens indførelse. I denne tid tog Luther sig af hans prædikestol i Wittenberg og prædikede 3 til 4 gange ugentlig. Blandt andet prædikede han da i 1528 over Jesu ypperstepræstelige bøn. Luthers ven Caspar Crutziger har nedskrevet disse prædikener og færdigredigeret dem til trykken, og sådan udkom de i 1530 med Luthers forord.

Det er en af de første tekster, hvor reformationens lære om Guds universelle frelsesvilje lyder fuldtonende. Her er ikke længere skyggen af talen om den skjulte Gud, som skulle stå i modsætning til den åbenbarede Gud. Luther fastslår her igen og igen, at der ikke findes nogen anden vilje i Gud end den, der er åbenbaret i Jesus Kristus. Der er ingen dybere lag eller skjulte kroge, hvor der kan gemme sig en anden vilje end den, Jesus Kristus har forkyndt for os:

Ved denne gerning, at Gud sender sin søn, har han åbnet os hele sit hjerte og sin vilje, så man ikke ser andet end overvældende, uudgrundelig kærlighed og barmhjertighed. Men når jeg nu har Faderens hjerte, så har jeg ham helt med al hans guddommelige magt og kraft. Her står Faderens hjerte, vilje og gerning åben for mig, og jeg kender ham fuldstændig.

Klarere kan det ikke siges, at Luther har sagt farvel til talen om den skjulte Gud. I Kristus kender vi Gud fuldstændig. Jesus viser os Gud Faders sind, hjerte og vilje over for os.

Det er Djævelen, der forsøger at tegner en streg og laver en adskillelse mellem Gud og Kristus med to slags tanker, så man søger Kristus på korset, men Gud højt oppe i Himlen. Derfor skal vi vænne os til sådan at anse og høre den herre Kristus, som at vi visselig ser og hører Faderen.
Kort sagt, du kan intet se og høre af Kristus, uden at du ser og hører Faderen selv. Den, som hører Kristi mund og ord, hører det ord og den mund, der har skabt himmel og jord med et pust.