Peter skriver til menighederne, at de er »udvalgt efter Gud Faders forudviden«.

I 1523-udgaven siger Luther meget kort: »Gud vil ikke lukke alle mennesker ind i Himlen. Han vil tælle sine meget omhyggeligt. Da gælder der ikke længere nogen menneskelære om den frie vilje og vores kræfter. Det kommer ikke an på vores vilje, men på Guds vilje og udvælgelse.«

Her er ingen tale om Guds universelle frelsesvilje, men snarere tværtimod. Med en stor portion velvilje og en del forklaringer kunne man måske hjælpe Luthers udsagn her, men det vil ikke være let. I den reviderede udgave i 1539 er sætningen »Gud vil ikke lukke alle mennesker ind i Himlen. Han vil tælle sine meget omhyggeligt« strøget. Samtidig med at læren om den trælbundne vilje og Guds ære for hele frelsen fastholdes.

Nu suppleres dette med en stærk og klar understregning af Guds universelle frelsesvilje, som er seriøs og alvorlig ment. Gud vil virkelig, at alle mennesker skal frelses. Så døren ind i Himlen er åben på vid gab for enhver, der tror på Kristi frelsergerning.

Og det er den røde tråd, der går gennem hele brevet. Igen og igen understreger Luther, at Kristus er død for »hele verden« for »alle menneskers synder« osv.